|
Amanahs finansiering, der er fuldt ud i overensstemmelse med Sharia, er baseret på den islamiske finansieringsmetode Musharaka (Partnerskab) med Ijara ("leje") med henblik på Tamalluk (ejerskift). Vi har valgt at benytte lige netop denne islamiske finansieringsmetode, da det er den, der er bedst egnet til boligfinansiering i Danmark.
Kort forklaret fungerer det således: - Boligkøber betaler ingen renter af produktet
- Boligkøber stifter ikke gæld i traditionel forstand
- Amanah køber ejendommen
- Amanah sælger ejendommen videre til kunden på betinget skøde, således at Amanah fortsat er endelig skødehaver i finansieringsperioden
- Kunden betaler faste månedlige ydelser over fx 30 år, hvoraf en del er såkaldte købsbetalinger, hvorved kunden køber ejendommen i ”små bidder”, mens resten er såkaldte aftalebetalinger, som er kundens betaling for den del af ejendommen, som kunden endnu ikke ejer/ikke har betalt (kan sammenlignes med en art lejebetaling)
- Kunden har råderet over ejendommen, mens ydelserne betales
- Ydelserne er beregnet, så summen modsvarer købesum plus Amanahs fortjeneste i finansieringsperioden
- Fortjenesten konverteres til et kurstab for kunden, således at der er skattefradrag her for
- Finansieringen foregår i €, for at kunden kan opnå fradrag for kurstabet. Skødet overdrages først til kunden, når sidste ydelse er betalt
|